Kolding eller København? Et altafgørende valg

05-12-2023

Som en pige med en stor drøm inden for design, har jeg haft svært ved at finde min rette campus. Jeg er fra en lille by i nordsjælland, hvor det kræver lidt af en rejse for at komme til nærmeste designskole. 

Designskolen i Kolding var min store drøm. Jeg var klar til at flytte tværs gennem landet for at følge min drøm. Men min store drøm blev slukket for øjnene af mig. Jeg kom ikke ind på skolen. Det tog hårdt på mig, men jeg måtte holde håbet højt.

Det Kongelige Akademi. Modedesigneren i mig skriger af glæde. Dog efter at være blevet afslået på min første ansøgning, og et mistet mod senere, blev jeg utroligt nok optaget på Det Kongelige Akademi. En mail der ændrede mit liv. Jeg vidste at når nu jeg fik sådan en mulighed som denne, skulle jeg ikke lade den gå til spilde. Jeg måtte bygge videre på min drøm. Jeg tog derfor Marie i hånden, og gik i systuen. Vi kreerede til vi næsten drattede om. Alt fra spraglede skjorter og strømpesokker blev genoplivet og sammensat på nye og sjove måder. Vi blev ved i dage og uger efter. Alt vores fritid brugt i systuen. Det var der vi skabte, og der vi skaber endnu.

Share
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang